23948sdkhjf

Flere butikker i familien Skousen

Hvidevarekæden vil åbne flere butikker. Det pressede marked og koncernens franchisemodel kan give udfordringer.
Skousen har netop åbnet sin butik nummer 44 på Østerbro i København, og der er planer om mange flere, især i hovedstadsområdet, skriver Detailfolk.dk.

Derudover har kæden kig på et par større jyske byer og planlægger åbning i Horsens og Holstebro, samtidig med at kædens webshop vokser.

Skousens udfordringer
Den oprindelige hvidevarekæde Skousen gik konkurs for tre år siden, blev overtaget af WhiteAway Group, fik Jonas Dørken i spidsen og samtlige butikker overgik til franchise. Og det er her Jonas Dørken ser en af Skousens største udfordringer.

- Det er klart, at når man har 44 individuelle købmænd, der også har deres egen holdning til, hvordan tingene skal køre, så er det også en udfordring, siger Jonas Dørken, der dog gerne gennemtrumfer det han selv tror på.

Samtidig er det pressede marked også en hæmsko. Folk køber ikke så meget som tidligere og konkurrencen bliver hårdere og hårdere, understreger han, men forventer dog, at Skousen kommer ud med sorte tal på bundlinjen i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078